Har du en taletidsordning, så er der ingen grund til at betale for høje taletidspriser. Konkurrencen blandt teleselskaber er i dag meget skrap, hvilket til fordel for de danske kunder har medført stadigt lavere taletidspriser.
Det danske marked indenfor mobiltelefoni er både stort og bredt og har vokset eksplosivt over de senere år. Den positive konsekvens for forbrugeren af dette er, at prisen på mobiltelefoni er gået drastisk ned – hvad enten du har abonnement eller en taletidsordning. Denne artikel vil nærmere undersøge de nuværende danske taletidspriser, og hvilke tilbud som er særligt fordelagtige for dig som forbruger.
Taletidspriser hos danske mobil-udbydere
Danmark er i dag spækket af mobil-selskaber, som udbyder taletidspakker. Teleselskaberne udregner som regel deres taletidspriser udfra per påbegyndt minut. Den billigste danske udbyder opkræver blot 19 øre per minut, mens at den dyreste opkræver 69 øre per minut – med andre ord 3,5 gang så meget. De fleste danske taletidsudbydere ligger i denne forbindelse på mellem 40 og 60 øre per minut.
Med hensyn til SMS, så koster det typisk mellem 15 og 25 øre per SMS. De billigste taletidsudbydere opkræver henholdsvis 10, 8 og 0 øre per SMS, mens den dyreste opkræver hele 39 øre per afsendte SMS.
Sammenligning af taletidspriser
Kendetegnende ved ovennævnte priser er for det første, at de ofte ikke følges ad. Med andre ord hvis et firma har en billig opkaldstakst, så vil de ofte have en dyrere SMS-takst og vice versa.
Når du evaluerer taletidsudbydere, bør du således ikke forelske dig i ét fordelagtigt tilbud på enten billig opkaldstakst eller fri sms. I stedet for bør du tænke over, hvor meget du bruger din telefon til opkald og hvor meget til sms – og derefter kan du udregne, hvilken taletidsudbyder som er bedst for dig.
Derudover er det værd at nævne i forhold til danske taletidspriser, at nogle af de største, mest kendte og mest populære danske mobilselskaber faktisk hører til i den dyre ende af skalaen – og at de mindre og mere ukendte firmaer faktisk ofte er de billigste.
Andre forhold udover opkalds- og sms-takst
Udover pris per minut samt pris per sms, så bør du også undersøge de følgende faktorer, når de sammenligner taletidspriser mellem forskellige danske teleudbydere:
- Pris per MMS
- Videotelefoni per påbegyndt minut
- Opkaldsafgift
- Viderestilling
- Minumumsforbrug og gebyr hvis du ikke når op på dit minimumsforbrug
Alle disse faktorer bidrager til dine samlede taletidsudgifter, og når du sammenligner taletidspriserne tele-udbyderne imellem, bør du tage højde for alle de ovennævnte forhold og ikke fokusere for isoleret på hverken pris per minut eller pris per sms.
